Nyheder

Nyt anlæg til Frederikshavn Affald

Gemidan Ecogi starter opførelse af nyt forbehandlingsanlæg i Frederikshavn.

Gemidans direktør Rune Nyhuus bød velkommen, da første spadestik blev taget til nyt
forbehandlingsanlæg hos Frederikshavn Affald.

Forbehandlingen varetages af Gemidan, der har købt 10.000 kvadratmeter jord ved affaldskraftvarmeværket i Frederikshavn, og det er planen, at det nye anlæg, der skal omdanne madaffald til grøn energi, kan tages i brug omkring 1. januar.

Anlægget bruger regnvand i forbehandlingen, som opsamles i en sø der etableres i forbindelse med byggeriet. På den måde sikrer man, at forbruget af vand gøres så grønt som muligt.