Koncernprofil

Erfaring og mobilitet er vores styrke

Koncernen Gemidan er en innovativ moderne affaldsvirksomhed, som med og igennem vores datterselskaber tilbyder specialer indenfor cirkulær økonomi, bæredygtighed, genanvendelse og rådgivning.
Specifikke arbejdsområder:

  • Knusning og sortering
  • Kompostering
  • Trading og afsætning af oparbejdede restprodukter – Indenrigs, eksport og import
  • Omdannelse af organisk affald til grøn energi
  • Produktion og afsætning af biomasse
  • Mobile drifts- og pladsoptimeringer hos vores kunder
  • Outsourcing

Siden 1988 har Gemidan været pionere på affaldsområdet. Til stadighed holder vi os opdaterede på alle forretningsområder, så vi lever op til tidens krav, politikker og ikke mindst kundernes behov.

Vores bæredygtige løsninger og rådgivning har grobund i en tværfaglig koncernorganisation, hvor vores professionelle medarbejdere er eksperter på hver deres område i affaldsmarkedet.

Grundlæggende er vores idegrundlag at, gennem udnyttelse og samarbejde i datterselskaberne, at oparbejde erfaring og know how og finde udviklingspotentialer i komplementære affaldsløsninger.

Vores oprindelige forretningskoncept bygger på en mobil maskinpark, som med tiden har udviklet sig til også at inkludere egne pladser med modtagelse af affald. I dag beskæftiger vi os med cirkulær økonomi, bæredygtig ressourceudnyttelse primært i Skandinavien. Trading aktiviteterne inkluderer hele Europa.

Vi tilbyder blandt andet betjening af mobile anlæg inklusiv mandskab til alle former for bearbejdning af affald til genanvendelse og/eller nyttiggørelse enten som entreprenør, trader eller som driftsselskab. Foruden entreprenørydelsen leverer vi også den tilhørende viden, tekniske rådgivning og høje service.

Gemidans historie

1988

Selskabet stiftes med ideen om, at kun to procent af have-/parkaffaldet i Danmark bliver genanvendt. Resten bliver enten deponeret eller sendt til landets forbrændingsanlæg, der på daværende tidspunkt havde knap kapacitet. Derfor etableres Gemidan A/S med ideen om, at have-/parkaffald skal omdannes til kompost. Konceptet videreudvikles til at tage udgangspunkt i en mobil maskinpark, der kan foretage komposteringen decentralt på de enkelte pladser. Derved er det ikke længere nødvendigt at flytte affaldet til centrale pladser for at få det komposteret.

1994

Gemidan stifter det selskab, der i dag er omdøbt til Gemidan NMI.

1996

Gemidan udvider sit forretningsområde og begynder at emballere affald. I den forbindelse bevæger Gemidan sig også uden for Danmarks grænser og har siden udført emballeringsopgaver i mange europæiske lande.

1998

Gemidan når endnu en vigtig milepæl, idet den første komplette outsourcing-opgave inden for produktion og afsætning af alternativ støttebrændsel bliver en realitet.

2005

Totale driftsløsninger på eksternt ejede komposteringspladser tilføjes som nyt forretningsområde. I den forbindelse startede udviklingsarbejdet med produktion og afsætning af komposttyper til landbruget. Samtidigt blev Gemidan miljøcertificeret ISO 14001.

2009

Opstart af eksport af biomasse til udlandet af have-/parkaffald. Gemidan er indtil videre vokset fra at beskæftige to medarbejdere fra begyndelsen i 1988 til i dag at beskæftige 35 medarbejdere.

2012

Gemidan udvider sine aktiviteter gennem opkøb af flere forskellige komplementære virksomheder, der tilsammen er med til at udvide og samtidigt styrke Gemidans strategiske fokus på bæredygtige løsninger.

  • Gemidan opkøber aktiemajoriteten i SWS – Speciel Waste System – og giver kunder mulighed for også at tilbyde behandling af farligt affald.
  • Gemidan overtager aktiviteterne efter konkursen i Komtek Miljø og tager dermed første skridt til en udvidelse af det mobile forretningsområde til, også at tilbyde løsninger på affaldsbehandlingsanlæg på faste adresser.
  • Gemidan overtager pilotprojektet ECOGI og starter rejsen fra ide til virkelighed vedr. bæredygtig behandling af madaffald/organisk affald igennem egenudviklet pulperteknologi.

2014

Gemidan køber aktiviteterne i Tulstrup Kompost og tilbyder dermed lokal behandling af haveaffald på Sjælland.
Opstart af import af RDF-affald til danske forbrændingsanlæg i samarbejde med Geminor, som Gemidan er medejer af. Det første projekt var etablering af miljøgodkendt anlæg på Lindø Havn.

2016

Som led i udviklingen af arbejdet med Ecogi-teknologien og ambitionen om salg af udstyr i ind- og udland, udskilles aktiviteten til Gemidan Ecogi A/S som et 100% ejet datterselskab, der har selvstændigt fokus på at videreudvikle teknologien samt at tilbyde salg af anlæg.
Der oprettes engelsk selskab (Gemidan Ltd) til at understøtte såvel import af affald som Ecogi-aktiviteterne på de britiske øer.

2017

Med et større fokus på at give en vugge-til-vugge løsning i markedet, opretter Gemidan en Trading afdeling, der varetager alle afsætningsopgaver, som kunderne efterspørger. Det strategiske fokus er en optimeret bæredygtig løsning, hvor afsætning og affaldsbehandling optimeres.

Gemidan certificeres også efter nye ISO 9001:2015. Samtidigt opdateres ISO 14001 til at omfatte de nye standardkrav.

2018

Det første eksterne Ecogi anlæg bliver opført og taget i brug af Affald+ i Næstved.

2019

Stigende udenlandsk efterspørgsel gør, at Gemidan opretter lokalt kontor i Tyskland (Gemidan GmbH), således man kommer tættere på europæiske marked. Kontoret er fysisk beliggende i Schwerin.
Gemidan bæredygtighedscertificerer biopulpen fra Ecogi-produktionen efter ISCC-standarden.

Investering, etablering og åbning af Gemidan Ecogi Frederikshavn A/S

2020

Ændret strategisk fokus i de respektive selskaber gør, at Gemidan frasælger sin aktiepost i Geminor og satser på egne bæredygtige løsninger.

Investering, etablering og åbning ultimo af Gemidan Egedal A/S i 2021 og dermed en landsdækkende med behandlingsanlæg på Sjælland og Jylland.

Koncernstruktur

Gemidan A/S

Med hovedkontor beliggende i Nørresundby, Trading afdeling i Holsted og Ecogi forbehandlingsanlæg i Frederikshavn.

 

CVR-nr. 12 14 33 70

Gemidan Egedal A/S

Beliggende ved Ølstykke i Egedal kommune. Gemidan Egedal kommer til at tilbyde en komplet håndtering af organiske restprodukter samt KOD affald (Kildesorteret organisk dagrenovation).

CVR-nr. 11 99 53 73

Gemidan Komtek A/S

Beliggende i Holsted (DK). Gemidan Komtek tilbyder komplet håndtering af organiske restprodukter samt KOD affald (Kildesorteret organisk dagrenovation), samt on-site sorterings opgaver og kompostering.

CVR-nr. 34 71 68 97 

SWS A/S

Beliggende I Nr. Alslev (DK) og SWS (Special Waste System) har 20 års erfaring i behandling og destruering af farligt/fortroligt affald.

CVR-nr. 16756288

Gemidan Ltd

Beliggende i Whitchurch, Shropshire (UK): Gemidan Ltd beskæftiger sig med udnyttelse af ressourcer i affald.

Company no. 9758519

Gemidan Tulstrup A/S

Beliggende ved Tulstrup på Nordsjælland. Gemidan Tulstrup tilbyder kompostering, samt sortering af have/park affald. 

CVR-nr. 12 14 33 70

Gemidan NMI AS

Beliggende i Larvik (NO). NMI (Norsk miljø industri) beskæftiger sig med affaldsbehandling.

Foretaksregisteret: NO 979446330

Gemidan GmbH

Beliggende i Schwerin (DE) og beskæftiger sig med Trading aktiviteter samt genanvendelse og udnyttelse af ressourcer i affald.

Ust.-IdNr. DE322442107

Gemidan Ecogi A/S

Hovedkontor i Holsted (DK). Gemidan Ecogi mission er at sælge og levere anlæg til optimal forbehandling af organisk affald til våd bioforgasning.   

CVR-nr. 37358746